Jesus presented Himself as one thirsting for a knowledge of God. His questions were suggestive of deep truths which had long been obscured, yet which were vital to the salvation of souls. While showing how narrow and superficial was the wisdom of the wise men, every question put before them a divine lesson, and placed truth in a new aspect. The rabbis spoke of the wonderful elevation which the Messiah's coming would bring to the Jewish nation; but Jesus presented the prophecy of Isaiah, and asked them the meaning of those scriptures that point to the suffering and death of the Lamb of God.

Jesus fremstillede sig som et menneske, der higer efter viden om Gud. Hans spørgsmål fremkaldte tanker om dybe sandheder, der længe havde været glemt i mørket, men som dog var af afgørende betydning for sjælenes frelse. Skønt hvert spørgsmål viste, hvor begrænset og overfladisk de lærde mænds visdom var, så gav hvert spørgsmål udtryk for en guddommelig lære og kastede nyt lys over sandheden. Rabbinerne talte om den vidunderlige ophøjelse, som Messias' komme ville betyde for jødefolket; men Jesus gjorde dem opmærksomme på Esajas' profeti og spurgte dem om, hvad der så var betydningen af disse skrifter, der peger hen til Guds Lams lidelse og død.