The observance of the Passover began with the birth of the Hebrew nation. On the last night of their bondage in Egypt, when there appeared 77 no token of deliverance, God commanded them to prepare for an immediate release. He had warned Pharaoh of the final judgment on the Egyptians, and He directed the Hebrews to gather their families within their own dwellings. Having sprinkled the doorposts with the blood of the slain lamb, they were to eat the lamb, roasted, with unleavened bread and bitter herbs. "And thus shall ye eat it," He said, "with your loins girded, your shoes on your feet, and your staff in your hand; and ye shall eat it in haste: it is the Lord's passover." Ex. 12:11. At midnight all the first-born of the Egyptians were slain. Then the king sent to Israel the message, "Rise up, and get you forth from among my people; . . . and go, serve the Lord, as ye have said." Ex. 12:31. The Hebrews went out from Egypt an independent nation. The Lord had commanded that the Passover should be yearly kept. "It shall come to pass," He said, "when your children shall say unto you, What mean ye by this service? that ye shall say, It is the sacrifice of the Lord's passover, who passed over the houses of the children of Israel in Egypt, when He smote the Egyptians." Thus from generation to generation the story of this wonderful deliverance was to be repeated.

Højtideligholdelsen af påsken begyndte samtidig med den hebraiske nations tilblivelse. Den sidste nat under deres trældom i Ægypten, da der tilsyneladende ikke var noget, der tydede på befrielse, befalede Gud dem at berede sig til en øjeblikkelig udfrielse. Han havde givet Farao advarsel om den endelige dom over ægypterne, og han bød hebræerne samle deres familier inden for deres egne boliger. Når de havde stænket dørstolperne med det slagtede lams blod, skulle de spise lammet, stegt, sammen med usyret brød og bitre urter. "Og når I spiser det," sagde han, "skal I have bælte om lænden, sko på fødderne og stav i hånden, og I skal spise det i største hast. Det er påske for Herren." 2Mos. 12,11. Ved midnatstid blev alle ægypternes førstefødte dræbt. Så sendte kongen dette budskab til Israel: "Bryd op og drag bort fra mit folk, ..... og drag ud og dyrk Herren, som I har forlangt." 2Mos. 12,31. Hebræerne drog bort fra Ægypten som et frit folk. Herren havde befalet, at påsken hvert år skulle fejres. Han sagde: "Når da eders børn spørger eder: Hvad betyder den skik, I der har? så skal I svare: Det er påskeoffer for Herren, fordi han gik israelitternes huse forbi i Ægypten, dengang han slog ægypterne." Således blev beretningen om denne vidunderlige udfrielse atter og atter fortalt fra slægt til slægt.