Even in death, Christ's body was very precious to His disciples. They longed to give Him an honored burial, but knew not how to accomplish 773 this. Treason against the Roman government was the crime for which Jesus was condemned, and persons put to death for this offense were consigned to a burial ground especially provided for such criminals. The disciple John with the women from Galilee had remained at the cross. They could not leave the body of their Lord to be handled by the unfeeling soldiers, and buried in a dishonored grave. Yet they could not prevent it. They could obtain no favors from the Jewish authorities, and they had no influence with Pilate.

Præsterne og rådsherrerne blev forbløffede over at opdage, at Kristus var død. Døden ved korsfæstelse var langvarig. Det var vanskeligt at afgøre, hvornår livet var til ende. Det var noget uhørt, hvis man døde inden for seks timer efter korsfæstelsen. Præsterne ville gerne være helt sikre på, at Jesus var død, og efter tilskyndelse af dem stak en soldat et spyd ind i Frelserens side. Fra det sår, der således fremkom, flød der to rigelige og tydeligt adskilte strømme, den ene af blod og den anden af vand. Dette lagde alle de tilstedeværende mærke til, og Johannes beretter på en meget afgørende måde om denne begivenhed. Han siger: "Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud. Og den, der har set det, har vidnet om det og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt for at også I skal tro. Thi dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: Intet ben skal sønderbrydes derpå! Og endnu et andet skriftord siger: De skal se hen til ham, de har gennemstunget." Joh. 19,34-37.