Never had Christ attracted the attention of the multitude as now that He was laid in the tomb. According to their practice, the people brought their sick and suffering ones to the temple courts, inquiring, Who can tell us of Jesus of Nazareth? Many had come from far to find Him who had healed the sick and raised the dead. On every side was heard the cry, We want Christ the Healer! Upon this occasion those who were thought to show indications of the leprosy were examined by the priests. Many were forced to hear their husbands, wives, or children pronounced leprous, and doomed to go forth from the shelter of their homes and the care of their friends, to warn off the stranger with the mournful cry, "Unclean, unclean!" The friendly hands of Jesus of Nazareth, that never refused to touch with healing the loathsome leper, were folded on His breast. The lips that had answered his petition with the comforting words, "I will; be thou clean" (Matt. 8:3), were now silent. Many appealed to the chief priests and rulers for sympathy and relief, but in vain. Apparently they were determined to have the living Christ among them again. With persistent earnestness they asked for Him. They would not be turned away. But they were driven from the temple courts, and soldiers were stationed at the gates to keep back the multitude that came with their sick and dying, demanding entrance.


Den Store Mester kapitel 80. 530.     Fra side 774 i den engelske udgave.tilbage

I Josefs grav

Blidt og ærbødigt fjernede de med deres egne hænder Jesu legeme fra korset. Deres medlidende tårer flød, medens de betragtede hans mishandlede og forrevne skikkelse. Josef ejede en ny grav, der var hugget ind i en klippe. Denne havde han tiltænkt sig selv; men den lå nær ved Golgata, og nu beredte han den til Jesus. Det døde legeme blev sammen med de vellugtende salver, som Nikodemus havde bragt med sig, omhyggeligt svøbt ind i et linnedklæde, og Frelseren blev båret til graven. Der rettede de tre disciple de mishandlede lemmer ud og foldede de sårede hænder over brystet, hvor hjertet var ophørt med at banke. De galilæiske kvinder kom for at se, om alt var blevet gjort, som kunne gøres, for deres elskede lærers livløse skikkelse. De så også den tunge sten blive rullet hen foran indgangen til graven, og Frelseren var lagt til hvile. Kvinderne var de sidste ved korset og de sidste ved Kristi grav. Da tusmørket faldt på, dvælede Maria Magdalene og de andre Maria'er stadig ved Herrens hvilested og græd bitre tårer af sorg over den skæbne, der havde ramt ham, som de elskede. "Så vendte de tilbage ..... ; men sabbatten over holdt de sig stille efter lovens bud." Luk. 23,56.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.