The mourning cries of the suffering ones brought home to thousands of minds the conviction that a great light had gone out of the world. Without Christ, the earth was blackness and darkness. Many whose voices had swelled the cry of "Crucify Him, crucify Him," now realized the calamity that had fallen upon them, and would as eagerly have cried, Give us Jesus! had He still been alive.

Manges sind beskæftigede sig med tanker, der var sat i gang ved begivenhederne på Golgata. Fra korsfæstelsen til opstandelsen var der mange søvnløse øjne, der bestandig granskede profetierne nogle for at forstå den fulde betydning af den højtid, de nu fejrede, nogle for at finde beviser for, at Jesus ikke var den, han hævdede at være; andre ledte med sorgfuldt sind efter beviser for, at han var den sande Messias. Skønt der blev gransket med forskellige hensigter for øje, så var alle overbeviste om den samme sandhed: at der gennem begivenhederne i de sidste dage var sket en opfyldelse af profetierne, og at den korsfæstede var verdens genløser. Mange af dem, der dengang deltog i tempeltjenesten, tog aldrig nogensinde igen del i påskens ritualer. Selv mange af præsterne var overbeviste om Jesu sande væsen. Deres ransagning af Skrifterne havde ikke været forgæves, og efter hans opstandelse erkendte de, at han var Guds Søn.