So weak men counseled and planned. Little did these murderers realize the uselessness of their efforts. But by their action God was glorified. The very efforts made to prevent Christ's resurrection are the most convincing arguments in its proof. The greater the number of soldiers placed around the tomb, the stronger would be the testimony that He had risen. Hundreds of years before the death of Christ, the Holy Spirit had declared through the psalmist, "Why do the heathen rage, and the people imagine a vain thing? The kings of the earth set themselves, and the rulers take counsel together, against the Lord, and against His anointed. . . . He that sitteth in the heavens shall laugh: the Lord shall have them in derision." Ps. 2:1-4. Roman guards and Roman arms were powerless to confine the Lord of life within the tomb. The hour of His release was near.

Den hævn, som præsterne havde tænkt skulle være så sød, var allerede blevet forbitret for dem. De vidste, at de måtte imødese en streng kritik fra folkets side. De vidste, at akkurat de samme, som de havde påvirket imod Jesus, nu var forfærdede over deres egen skændige gerning. Disse præster havde forsøgt at tro, at Jesus var en bedrager; men det var forgæves. Nogle af dem havde stået ved Lazarus grav og havde set den døde vende tilbage til livet. De skælvede af frygt for, at Kristus selv skulle opstå fra de døde og atter vise sig for dem. De havde hørt ham sige, at han havde magt til at give sit liv og atter tage det. De huskede, at han havde sagt: "Bryd dette tempel ned, og på tre dage skal jeg rejse det igen." Joh. 2,19. Judas havde fortalt dem om de ord, som Jesus havde talt til disciplene på den sidste vandring til Jerusalem. "Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne til at spottes og piskes og korsfæstes; men på den tredje dag skal han opstå. "Matt. 20,18-19. Dengang de hørte disse ord, havde de spottet og gjort nar. Men nu huskede de, at Kristi forudsigelser hidtil var gået i opfyldelse. Han havde sagt, at han atter ville opstå på den tredje dag, og hvem kunne vide, om ikke også dette ville komme til at ske De længtes efter at gøre sig fri for disse tanker, men de kunne ikke. Ligesom deres fader, djævelen, både troede de og skælvede.