With the death of Christ the hopes of His disciples perished. They looked upon His closed eyelids and drooping head, His hair matted with blood, His pierced hands and feet, and their anguish was indescribable. Until the last they had not believed that He would die; they could hardly believe that He was really dead. Overwhelmed with sorrow, they did not recall His words foretelling this very scene. Nothing that He had said now gave them comfort. They saw only the cross and its bleeding Victim. The future seemed dark with despair. Their faith in Jesus had perished; but never had they loved their Lord as now. Never before had they so felt His worth, and their need of His presence.


Den Store Mester kapitel 80. 527.     Fra side 771 i den engelske udgave.tilbage

I Josefs grav

Pilatus var lige så uvillig som de til at lade Jesu legeme blive på korset. Da de havde opnået hans samtykke, blev de to røveres ben knust for at fremskynde deres død; men man så, at Jesus allerede var død. De rå soldater var blevet mildere stemt ved, hvad de havde hørt og set med hensyn til Kristus, og de lod være med at knuse hans lemmer. Således blev påskens lov opfyldt ved ofringen af Guds Lam: "De må intet levne deraf til næste morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets ben. De skal fejre påsken i overensstemmelse med alle de anordninger, som gælder for den." 4Mos. 9,12.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.