Often they repeated the words, "We trusted that it had been He which should have redeemed Israel." Lonely and sick at heart they remembered His words, "If they do these things in a green tree, what shall be done in the dry?" Luke 24:21; 23:31. They met together in the upper chamber, and closed and fastened the doors, knowing that the fate of their beloved Teacher might at any time be theirs.

Ofte gentog de disse ord: "Vi havde håbet, at han var den, der skulle forløse Israel." Ensomme og syge om hjertet mindedes de hans ord: "Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne" Luk. 24,21; 23,31. De mødtes med hinanden i salen ovenpå, og de lukkede og stængede dørene, fordi de vidste, at deres elskede lærers skæbne når som helst kunne blive deres egen. Og hele tiden kunne de have glædet sig ved at vide, at Frelseren var opstanden! Maria havde stået og grædt i haven, da Jesus var lige ved siden af hende. Hendes øjne var så blændede af tårer, at hun ikke genkendte ham. Og disciplenes hjerter var så sorgfulde, at de ikke troede engelens budskab eller Kristi egne ord.