Then she turned away, even from the angels, thinking that she must find someone who could tell her what had been done with the body of Jesus. Another voice addressed her, "Woman, why weepest thou? whom seekest thou?" Through her tear-dimmed eyes, Mary saw the form of a man, and thinking that it was the gardener, she said, "Sir, if thou have borne Him hence, tell me where thou hast laid Him, and I will take Him away." If this rich man's tomb was thought too honorable a burial place for Jesus, she herself would provide a place for Him. There was a grave that Christ's own voice had made vacant, the grave where Lazarus had lain. Might she not there find a burial place for her Lord? She felt that to care for His precious crucified body would be a great consolation to her in her grief.


Den Store Mester kapitel 82. 540.     Fra side 790 i den engelske udgave.tilbage

"Hvorfor græder du?" . .

Så vendte hun sig bort, endog bort fra englene, i den tanke, at hun måtte finde en eller anden, der kunne fortælle hende, hvad der var sket med Jesu legeme. En anden stemme sagde til hende: "Kvinde! hvorfor græder du hvem leder du efter?" Med tåreblændet blik så Maria en mandsskikkelse, og da hun mente, at det var havemanden, sagde hun: "Herre, hvis det er dig, som har båret ham bart, så sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham." Hvis man havde fundet, at denne rige mands grav var et for ærefuldt sted for Jesus at hvile, så ville hun selv sørge for et andet sted til ham. Der var jo en grav, som var blevet ledig på grund af Kristi egne ord: den grav, hvor Lazarus havde ligget! Mon hun ikke der kunne finde en begravelsesplads til sin Herre? Hun følte, at det ville være en stor trøst for hende i hendes sorg at drage omsorg for hans dyrebare korsfæstede legeme.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.