When Jesus first met the disciples in the upper chamber, Thomas was not with them. He heard the reports of the others, and received abundant proof that Jesus had risen; but gloom and unbelief filled his heart. As he heard the disciples tell of the wonderful manifestations of the risen Saviour, it only plunged him in deeper despair. If Jesus had 807 really risen from the dead, there could be no further hope of a literal earthly kingdom. And it wounded his vanity to think that his Master should reveal Himself to all the disciples except him. He was determined not to believe, and for a whole week he brooded over his wretchedness, which seemed all the darker in contrast with the hope and faith of his brethren.

Hvem I forlader synder, dem er de forladt, sagde Kristus, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet. Her giver Kristus ikke noget menneske frihed til at fælde dom aver andre. I bjergprædikenen forbød han dette. Det tilkommer kun Gud. Men inden for menigheden som en organiseret institution lægger han et ansvar på hvert enkelt af dens medlemmer. Menigheden har en forpligtelse til at advare, til at belære og om muligt til at hjælpe dem, der falder i synd. Overbevis, tugt, forman, siger Herren, med al langmodighed og belæring. 2Tim. 4,2. I skal handle med troskab over for enhver overtrædelse. Advar enhver sjæl, som er i fare. Lad ingen få lov til at narre sig selv. Nævn synden ved dens rette navn. Forkynd, hvad Gud har sagt med hensyn til at lyve, at bryde sabbatten, at stjæle, at dyrke afguder og enhver anden form for synd. De, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige. Gal. 5,21. Hvis de holder fast ved synden, skal den samme dom, som du har forkyndt dem ud fra Guds ord, fældes over dem i Himmelen. Ved at vælge synden nægter de at vedkende sig Kristus. Menigheden må vise, at den ikke bifalder deres gerninger ellers vil den selv vanære sin Herre. Den må sige det samme om synden, som Gud siger om den. Den må behandle den efter Guds anvisning, og dens handlemåde bliver godkendt af Himmelen. Den, som ringeagter menighedens myndighed, ringeagter Kristi egen myndighed.