The disciples no longer had any distrust of the future. They knew that Jesus was in heaven, and that His sympathies were with them still. They knew that they had a friend at the throne of God, and they were eager to present their requests to the Father in the name of Jesus. In solemn awe they bowed in prayer, repeating the assurance, "Whatsoever ye shall ask the Father in My name, He will give it you. Hitherto have ye asked nothing in My name: ask, and ye shall receive, that your joy may be full." John 16:23, 24. They extended the hand of faith higher and higher, with the mighty argument, "It is Christ that died, yea rather, that is risen again, who is even at the right hand of God, who also maketh intercession for us." Rom. 8:34. And Pentecost brought them fullness of joy in the presence of the Comforter, even as Christ had promised.


Den Store Mester kapitel 87. 569.     Fra side 833 i den engelske udgave.tilbage

Til min fader og jeres fader .

Disciplene nærede ikke mere nogen frygt for fremtiden. De vidste, at Jesus var i Himmelen, og at han stadig elskede dem lige højt. De vidste, at de havde en ven ved Guds trone, og de var ivrige efter at fremføre deres bønner til Faderen i Jesu navn. I højtidelig ærefrygt bøjede de sig i bøn, idet de gentog denne forsikring: "Hvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn. Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn; bed, så skal I få, for at jeres glæde må blive fuldkommen." Joh. 16,23-24. Ved troen rakte de deres hænder ud for at modtage mere og mere, med denne stærke begrundelse: "Kristus er den, som er død" ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os." Rom. 8,34. Og pinsen bragte dem glædens fylde ved Helligåndens nærværelse, netop som Kristus havde lovet dem det.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.