But He waves them back. Not yet; He cannot now receive the coronet of glory and the royal robe. He enters into the presence of His Father. He points to His wounded head, the pierced side, the marred feet; He lifts His hands, bearing the print of nails. He points to the tokens of His triumph; He presents to God the wave sheaf, those raised with Him as representatives of that great multitude who shall come forth from the grave at His second coming. He approaches the Father, with whom there is joy over one sinner that repents; who rejoices over one with singing. Before the foundations of the earth were laid, the Father and the Son had united in a covenant to redeem man if he should be overcome by Satan. They had clasped Their hands in a solemn pledge that Christ should become the surety for the human race. This pledge Christ has fulfilled. When upon the cross He cried out, "It is finished," He addressed the Father. The compact had been fully carried out. Now He declares: Father, it is finished. I have done Thy will, O My God. I have completed the work of redemption. If Thy justice is satisfied, "I will that they also, whom Thou hast given Me, be with Me where I am." John 19:30; 17:24.

Men han vinker dem tilbage. Ikke endnu! Endnu kan han ikke modtage ærens krone og kongekåben. Han træder frem for sin Fader. Han viser ham sit sårede hoved, sin gennemstungne side og de gennemborede fødder. Han løfter sine hænder, der bærer mærker af naglerne. Han peger på tegnene på sin sejr. Han skænker Gud svingningsneget: dem, der opstod sammen med ham som repræsentanter for den store skare, der skal stige op af graven ved hans genkomst. Han nærmer sig Faderen, hos hvem der er glæde over én synder, der omvender sig, og som fryder sig over hver enkelt med jubel. Før verdens grundvold blev lagt, havde Faderen og Sønnen sluttet en pagt for at frelse menneskeslægten, hvis den skulle lade sig overvinde af Satan. De havde indgået en højtidelig overenskomst om, at Kristus skulle være selvskyldner for menneskeheden. Nu havde Kristus opfyldt dette løfte. Da han på korset udbrød: "Det er fuldbragt!" var det til sin Fader, han talte. Pagten var fuldt ud blevet gennemført. Nu siger han: Fader, det er fuldbragt. Jeg har handlet efter din vilje, min Gud. Jeg har fuldendt frelsesværket. Hvis din retfærdighed er sket fyldest, så vil jeg, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig. Joh. 19,30; 17,24.