Da Israels børn, deres konge, fyrster og præster var ført i fangenskab, blev der udvalgt fire til at gøre tjeneste ved kongens hof i Babel. En af disse var Daniel, som snart viste tegn på den bemærkelsesværdige evne, som han senere udviklede. Disse unge mennesker var alle af kongelig byrd og bliver beskrevet som "unge mænd uden mindste lyde og med et smukt ydre, vel bevandrede i al visdom, kundskabsrige og lærenemme". Dan. 1,4. Da kong Nebukadnezar bemærkede disse unge fangers fremragende evner, besluttede han, at de skulle uddannes til at indtage betydelige stillinger i hans rige. For at de i overensstemmelse med orientalsk skik kunne være kvalificerede til livet ved hoffet, skulle de undervises i kaldæernes sprog og gennemgå et grundigt tre års studium i fysiske og åndelige fag.