Men kongens trusler var forgæves. Han kunne ikke få disse ædle mænd til at afstå fra at vise troskab mod folkeslagenes store Hersker. Fra deres fædres historie havde de lært, at ulydighed mod Gud betyder vanære, ulykke og ruin, og at Herrens frygt ikke alen er visdommens begyndelse, men også grundvolden for al sand lykke. Roligt ser de på den gloende ovn og den afgudsdyrkende skare. De har forladt sig på Gud, og han vil ikke svigte dem nu. Deres svar er høfligt, men bestemt: "Du må vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og gudebilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke! " Dan. 3,18.