Disse trofaste hebræere besad store naturlige evner, og de havde fået den højeste intellektuelle uddannelse og indtog nu ærefulde stillinger, men alt dette fik dem ikke til at glemme Gud. Deres evner var overgivet til den guddommelige nådes helliggørende indflydelse. Ved deres urokkelige renhed forkyndte de hans guddomskraft, som kaldte dem fra mørket til sit underfulde lys. Ved deres forunderlige befrielse blev Guds magt og majestæt åbenbaret for den store forsamling. Jesus stod ved deres side i den gloende ildovn, og herligheden ved hans nærværelse overbeviste den stolte babyloniske konge om, at det ikke kunne være nogen anden end Guds Søn. Daniel og hans venner havde reflekteret Himmelens lys, indtil alle deres medarbejdere kendte den tro, som forædlede deres liv og forskønnede deres karakter. Med befrielsen af sine trofaste tjenere erklærer Herren, at han vil stå ved de undertryktes side og omstyrte alle jordiske kræfter, som sætter sig op imod Himmelens Guds myndighed.