Eftersom tiden nærmede sig for afslutningen af de halvfjerds års fangenskab, blev Daniel meget optaget af Jeremiases profetier. Han så, at tiden var nær, da Gud ville give sit udvalgte folk en ny anledning, og med faste, ydmygelse og bøn trængte han ind på Himmelens Gud på Israels vegne med disse ord: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved pagten og miskundheden mod dem" der elsker dig og holder dine bud! Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine bud og vedtægter og hørte ikke på dine tjenere profeterne, som talte i dit navn til vore konger, fyrster og fædre og til alt folket i landet." Dan. 9,4-6.