"Medens han talte således til mig, bøjede jeg målløs ansigtet mod jorden. Og se, noget, der så ud som en menneskehånd rørte ved mine læber, ..... og han sagde: Frygt ikke, du højt elskede mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt mod! " Og som han talte med mig, følte jeg mig styrket og sagde: Tal, herre, thi du har styrket mig!" Vers 15-19. Så storslået blev den guddommelige herlighed åbenbaret for Daniel, at han ikke kunne udholde synet. Så tilslørede den himmelske budbringer sin nærværelses strålende lys, og for profeten blev han "som et menneske at se til". Vers 16. Med sin guddommelige kraft styrkede han denne renhedens og troens mand til at høre det budskab, Gud sendte til ham.