Blandt sine brødre blev apostlen Johannes betegnet som "den discipel, Jesus elskede". Medens hans karakter ikke i den ringeste grad var fej, svag eller vaklende, besad han en elskværdig natur og et varmt elskende hjerte. På en særlig måde synes han at have nydt Jesu venskab og modtaget mange beviser på Frelserens tillid og kærlighed. Han var en af de tre, som fik lov til at være vidne til Kristi herlighed på Forklarelsens bjerg og hans sjælekamp i Getsemane; og i de sidste smertefulde timer på korset betroede han sin moder til Johannes' omsorg.