Johannes' liv var præget af alvorlig anstrengelse efter at være i overensstemmelse med Guds vilje. Apostlen fulgte sin Frelser så nær og havde en sådan forståelse af Kristi renhed og ophøjede hellighed, at hans egen karakter i modsætning dertil forekom overmåde mangelfuld. Og da Jesus i sit herliggjorte legeme viste sig for Johannes, var et glimt nok til at få ham til at falde ned som en død: Således vil de altid føle det, som kender deres Herre og Mester bedst. Jo mere de grunder på Jesu liv og karakter, jo dybere vil de føle deres egen syndighed, og jo mindre vil de være tilbøjelige til at gøre krav på hellighed i hjertet eller til at rose sig af deres helliggørelse.