And Christ has linked His teaching, not only with the day of rest, but with the week of toil. He has wisdom for him who drives the plow and sows the seed. In the plowing and sowing, the tilling and reaping, He teaches us to see an illustration of His work of grace in the heart. So in every line of useful labor and every association of life, He desires us to find a lesson of divine truth. Then our daily toil will no longer absorb our attention and lead 27 us to forget God; it will continually remind us of our Creator and Redeemer. The thought of God will run like a thread of gold through all our homely cares and occupations. For us the glory of His face will again rest upon the face of nature. We shall ever be learning new lessons of heavenly truth, and growing into the image of His purity. Thus shall we "be taught of the Lord"; and in the lot wherein we are called, we shall "abide with God." Isa. 54:13; 1 Cor. 7:24.

Og Kristus har ikke alene knyttet sin undervisning til hviledagen, men også til arbejdsugen. Han har visdom til den, der fører ploven og sår sæden. I pløjningen og såningen, i dyrkningen af jorden og i høsten lærer han os at se et billede på sin nådes virken i vort hjerte. Således ønsker han, at vi skal finde en guddommelig sandhed i enhver gren af nyttigt arbejde og enhver tildragelse i livet. Så vil vort daglige arbejde ikke længer lægge beslag på al vor opmærksomhed og lede os til at glemme Gud; det vil stadig minde os om vor skaber og forløser. Tanken om Gud vil løbe som en gylden tråd gennem alt, hvad vi dagligt beskæftiger os med. Glansen fra hans ansigt vil for os atter genspejles i naturen. Vi vil stadig lære nyt om de himmelske sandheder og blive mere og mere lig ham i renhed. Således vil vi blive oplært af Herren, og vandre med Gud i den gerning, vi er kaldet til.