But we must have a knowledge of ourselves, a knowledge that will result in contrition, before we can find pardon and peace. The Pharisee felt no conviction of sin. The Holy Spirit could not work with him. His soul was encased in a self-righteous armor which the arrows of God, barbed and true-aimed by angel hands, failed to penetrate. It is only he who knows himself to be a sinner that Christ can save. He came "to heal the brokenhearted, to preach deliverance to the captives, and recovering of sight to the blind, to set at liberty them that are bruised." Luke 4:18. But "they that are whole need not a physician." Luke 5:31. We must know our real condition, or we shall not feel our need of Christ's help. We must understand our danger, or we shall not flee to the refuge. We must feel the pain of our wounds, or we should not desire healing.

Men vi må have en klar forståelse af vor egen tilstand, en forståelse, der vil lede til anger før vi kan finde tilgivelse og fred. Farisæeren følte ingen syndeskyld. Helligånden kunne ikke påvirke ham. Han var omgivet af selvretfærdighedens panser som Guds pile, der blev styret og ledet af englehænder ikke kunne gennemtrænge. Det er kunden, der selv er klar over at han er en synder som Kristus kan frelse. Han kom for at udråbe for fanger at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed". "Men "de raske har ikke brug for læge, men de syge" " Vi må kende vor virkelige tilstand, ellers vil vi ikke føle, at vi behøver Kristi hjælp. Vi må forstå den fare, vi er i, ellers vil vi ikke søge ly Vi må føle smerten i vore sår ellers vil vi ikke ønske at finde lægedom.