The prayer of the publican was heard because it showed dependence reaching forth to lay hold upon Omnipotence. Self to the publican appeared nothing but shame. Thus it must be seen by all who seek God. By faith--faith that renounces all self-trust--the needy suppliant is to lay hold upon infinite power.

Tolderens bøn blev hørt, fordi den viste, at han var klar over sin afhængighed af Gud, og at han ønskede at gribe den Almægtiges hånd. For tolderen var selvet intet andet end skam og vanære. Sådan må det også være for alle, der søger Gud. I tro, den tro, som sætter al selvtillid til side må den, der føler sin trang, bede og tage imod guddommelig kraft.