Let all who are afflicted or unjustly used, cry to God. Turn away from those whose hearts are as steel, and make your requests known to your Maker. Never is one repulsed who comes to Him with a contrite heart. Not one sincere prayer is lost. Amid the anthems of the celestial choir, God hears the cries of the weakest human being. We pour out our heart's desire in our closets, we breathe a prayer as we walk by the way, and our words reach the throne of the Monarch of the universe. They may be inaudible to any human ear, but they cannot die away into silence, nor can they be lost through the activities of business that are going on. Nothing can drown the soul's desire. It rises above the din of the street, above the confusion of the multitude, to the heavenly courts. It is God to whom we are speaking, and our prayer is heard.

Alle, der er besværede eller bliver uretfærdigt behandlet, bør råbe til Gud. Vend jer bort fra dem, hvis hjerter er hårde som stål, og lad jeres begæringer komme frem for jeres skaber Der er aldrig nogen, som kommer til ham med et sønderknust hjerte, der vil blive afvist. Ikke én alvorlig bøn vil være forgæves. Under det himmelske kors lovsange hører Gud det svageste menneskes råb. Vi fortæller ham om vort hjertes dybeste længsler i lønkammeret, vi sender en stille bøn op til ham, når vi går på vejen, og vore bønner når op til universets Herres trone. De høres måske ikke af noget menneskes øre, men de går ikke tabt, og de dør ikke hen på grund af det travle liv, der rører sig om os. Intet kan tilintetgøre hjertets længsel. Den hæver sig over gadens larm, over det travle menneskemylder og når op til de himmelske sale. Det er Gud, vi taler til, og vore bønner bliver hørt.