The Saviour says, "Behold, I stand at the door, and knock; if any man hear My voice, and open the door, I will come in to him, and will sup with him, and he with Me." Rev. 3:20. He is not repulsed by scorn or turned aside by threatening, but continually seeks the lost ones, saying, "How shall I give thee up?" Hosea II:8. Although His love is driven back by the stubborn heart, He returns to plead with greater force, "Behold, I stand at the door, and knock." The winning power of His love compels souls to come in. And to Christ they say, "Thy gentleness hath made me great." Ps. 18:35.

Frelseren siger: "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig." Han lader sig ikke støde bort af foragt eller afvise af trusler men han bliver ved med at søge de fortabte og siger: "Hvor kan jeg ofre dig?" Skønt hans kærlighed afvises af det trodsige hjerte, vender han tilbage og siger endnu mere indtrængende: "Se, jeg står for døren og banker." Hans kærligheds dragende kraft nøder dem til at gå ind. Og de siger til Kristus: "Din nedladelse gjorde mig stor"