In the parable, when the debtor pleaded for delay, with the promise, "Have patience with me, and I will pay thee all," the sentence was revoked. The whole debt was canceled. And he was soon given an opportunity to follow the example of the master who had forgiven him. Going out, he met a fellow servant who owed him a small sum. He had been forgiven ten thousand talents; the debtor owed him a hundred pence. But he who had been so mercifully treated, dealt with his fellow laborer in an altogether different manner. His debtor made an appeal similar to that which he himself had made to the king, but without a similar result. He who had so recently been forgiven was not tenderhearted and pitiful. The mercy shown him he did not exercise in dealing with his fellowservant. He heeded not the request to be patient. The small sum owed to him was all that the ungrateful servant would keep in mind. He demanded all that he thought his due, and carried into effect a sentence similar to that which had been so graciously revoked for him.

Da skyldneren i lignelsen bad om udsættelse med løftet: "Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen," blev dommen tilbagekaldt. Hele gælden blev eftergivet. Og han fik hurtigt en lejlighed til at følge eksemplet fra sin herre, der havde tilgivet ham. Da han kom ud, mødte han en medtjener som skyldte ham et ringe beløb. Han havde fået eftergivet ti tusinde talenter medtjeneren skyldte ham hundrede denarer. Men han, som var blevet behandlet så barmhjertigt, opførte sig på en helt anden måde over for sin medtjener. Hans skyldner henvendte sig til ham på samme måde, som han selv havde gjort til kongen, men uden det samme resultat. Han, der lige havde fået tilgivelse, var ikke barmhjertig og medlidende. Den barmhjertighed, som han havde mødt, udøvede han ikke over for sin medtjener. Han efterkom ikke anmodningen om at være tålmodig. Det lille beløb, som han havde til gode, var alt, hvad den utaknemmelige tjener kunne tænke på. Han krævede alt, hvad han mente tilkom ham, og fuldbyrdede en dom, der var lig den, som han selv så nådigt var blevet sparet for.