Preparation of the Soil Throughout the parable of the sower, Christ represents the different results of the sowing as depending upon the soil. In every case the sower and the seed are the same. Thus He teaches that if the word of God fails of accomplishing its work in our hearts and lives, the reason is to be found in ourselves. But the result is not beyond our control. True, we cannot change ourselves; but the power of choice is ours, and it rests with us to determine what we will become. The wayside, the stony-ground, the thorny-ground hearers need not remain such. The Spirit of God is ever seeking to break the spell of infatuation that holds men absorbed in worldly things, and to awaken a desire for the imperishable treasure. It is by resisting the Spirit that men become inattentive to or neglectful of God's word. They are themselves responsible for the hardness of heart that prevents the good seed from taking root, and for the evil growths that check its development.

I lignelsen om sædemanden viser Kristus, at de forskellige resultater af såningen er afhængige af jordbunden. I hvert tilfælde er sædemanden og sæden den samme. Han lærer os således, at det er vor egen skyld, hvis Guds ord ikke formår at fuldføre sin gerning i vore hjerter og i vort liv Resultatet er afhængigt af os. Det er sandt, at vi ikke kan forandre os selv men det står i vor magt at vælge, og det kommer an på os, hvad vi bestemmer at vi vil blive. De, der er ligesom sæden, der faldt på vejen, på stengrund eller blandt tidsler behøver ikke at fortsætte med at være sådan. Guds Ånd søger altid at løse dem, der er tryllebundne og optaget af verdslige foretagender og at vække en længsel efter de uforgængelige skatte. Det er ved at modstå Guds Ånd, at menneskene bliver uopmærksomme og ligegyldige overfor Guds ord. De er selv skyld i, at deres hjerter forhærdes og hindrer den gode sæd i at spire, og i at ugræsset hæmmer dens vækst.