The priest and the Levite had been for worship to the temple whose service was appointed by God Himself. To participate in that service was a great and exalted privilege, and the priest and Levite felt that having been thus honored, it was beneath them to minister to an unknown sufferer by the wayside. Thus they neglected the special opportunity which God had offered them as His agents to bless a fellow being.


Kristi lignelser kapitel 27. 406.     Fra side 382 i den engelske udgave.tilbage

Hvem er så min næste?

Præsten og levitten havde været oppe i templet for at tilbede, for at forrette den tjeneste, som Gud selv havde anordnet. Det var en stor og ophøjet forret at tage del i den tjeneste, og præsten og levitten, der havde haft den ærespost, følte, at det var under deres værdighed at hjælpe en ukendt lidende ved vejkanten. Derved forsømte de den særlige anledning, som Gud havde givet dem til som hans tjenere at hjælpe et af deres medmennesker.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.