But Peter's question, "What shall we have therefore?" had revealed a spirit that uncorrected would unfit the disciples to be messengers for Christ; for it was the spirit of a hireling. While they had been attracted by the love of Jesus, the disciples were not wholly free from Pharisaism. They still worked with the thought of meriting a reward in proportion to their labor. They cherished a spirit of self-exaltation and self-complacency, and made comparisons among themselves. When one of them failed in any particular, the others indulged feelings of superiority.

Men Peters spørgsmål: "Hvad får så vi?" havde åbenbaret et sindelag, der ville gøre dem uskikkede til at være sendebud for Kristus, dersom det ikke blev forandret, for det var en lejesvends sindelag. Samtidig med at disciplene var blevet tiltrukket af Jesu kærlighed, var de dog ikke helt fri for farisæisme. De arbejdede stadig med den tanke for øje, at de ville blive belønnet i forhold til den gerning, de ydede. De havde selvophøjelsens og selvtilfredshedens ånd og foretog sammenligninger med hinanden. Når den ene af dem begik en eller anden fejl, nærede de andre en følelse af overlegenhed.