The reward is not of works, lest any man should boast; but it is all of grace. "What shall we say then that Abraham our father, as pertaining to the flesh, hath found? For if Abraham were justified by works, he hath whereof to glory; but not before God. For what saith the scripture? Abraham believed God, and it was counted unto him for righteousness. Now to him that worketh is the reward not reckoned of grace, but of debt. But to him that worketh not, but believeth on Him that justifieth the ungodly, his faith is counted for righteousness." Rom. 4:1-5. Therefore there is no occasion for one to glory over 402 another or to grudge against another. No one is privileged above another, nor can anyone claim the reward as a right.

Lønnen gives ikke for vore gerninger for at ikke noget menneske skal rose sig, men ene og alene af nåde. "Hvad skal vi da sige, at Abraham, vor kødelige stamfader har opnået? Hvis Abraham blev retfærdiggjort af gerninger har han jo noget at rose sig af; dog ikke over for Gud. Hvad siger nemlig skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed." Derfor er der ingen årsag til, at den ene skal ophøje sig over den anden eller være misundelig på den anden. Ingen har nogen fordel, som den anden ikke har og ingen kan gøre krav på belønningen som noget, han er berettiget til.