The first and the last are to be sharers in the great, eternal reward, and the first should gladly welcome the last. He who grudges the reward to another forgets that he himself is saved by grace alone. The parable of the laborers rebukes all jealousy and suspicion. Love rejoices in the truth and institutes no envious comparisons. He who possesses love compares only the loveliness of Christ and his own imperfect character.

De første og de sidste skal få del i den store og evige belønning, og de første burde med glæde byde de sidste velkommen. Den, der misunder en anden belønningen, glemmer at han også selv er blevet frelst af nåde. Lignelsen om arbejderne i vingården fordømmer al misundelse og mistanke. Ærlighed glæder sig over sandheden og ledes ikke til at være misundelig og gøre sammenligninger den, der er besjælet af kærlighed, sammenligner kun Kristi fuldkomne karakter med sin egen ufuldkommenhed.