Christ does not lessen the claims of the law. In unmistakable language He presents obedience to it as the condition of eternal life--the same condition that was required of Adam before his fall. The Lord expects no less of the soul now than He expected of man in Paradise, perfect obedience, unblemished righteousness. The requirement under the covenant of grace is just as broad as the requirement made in Eden--harmony with God's law, which is holy, just, and good.

Kristus gør ikke lovens krav mindre. I et sprog, der ikke er til at misforstå, fremholder han lydighed mod den som betingelsen for at erholde evigt liv den samme betingelse, som krævedes af Adam før syndefaldet. Herren venter intet mindre af nogen nu, end han forventede af mennesket i Paradiset: fuldkommen lydighed, en uplettet retfærdighed. De krav som Gud stiller under nådens pagt, er lige så omfattende som de krav han stillede i Eden: vi skal leve i harmoni med Guds lov der er hellig, retfærdig og god.