|
The divine flashed through the human, and gave Jesus a dignity and glory He had never manifested before. The silence became almost unbearable. 90 At last He said in clear tones, and with a power that swayed the people like a mighty tempest: "It is written, My house is the house of prayer: but ye have made it a den of thieves." Luke 19:46. | |
| Kristus vor Frelser kapitel 14. 102. Fra side 89 i den engelske udgave. | tilbage |
Det guddommelige gennemstrålede det menneskelige og gav Jesus en værdighed og glans, som han aldrig før havde lagt for dagen. Stilheden blev næsten uudholdelig. Endelig talte han med klar stemme og med en kraft, der påvirkede folket som et vældigt uvejr: "Der står skrevet: "Mit hus skal være et bedehus" men I har gjort det til en røverkule". Luk. 19,46. |