As the trial drew to a close, Judas could endure the torture of his guilty conscience no longer. All at once there rang through the hall a hoarse voice, which sent a thrill of terror to the hearts of all present: "He is innocent. Spare Him, O Caiaphas. He has done nothing worthy of death!"

Da forhøret nærmede sig sin afslutning, kunne Judas ikke længere udholde anklagerne i sin skyldbetyngede samvittighed. Pludselig lød gennem salen en hæs stemme, som fik alles hjerter til at gyse af rædsel: "Han er uskyldig! Spar ham, o Kajfas! Han har intet gjort, som fortjener døden!"