During the long hours when Saul was shut in with God alone, he recalled many of the passages of Scripture referring to the first advent of Christ. Carefully he traced down the prophecies, with a memory sharpened by the conviction that had taken possession of his mind. As he reflected on the meaning of these prophecies he was astonished at his former blindness of understanding and at the blindness of the Jews in general, which had led to the rejection of Jesus as the promised Messiah. To his enlightened vision all now seemed plain. He knew that his former prejudice and unbelief had clouded his spiritual perception and had prevented him from discerning in Jesus of Nazareth the Messiah of prophecy.


Mesterens efterfølgere kapitel 12. 67.     Fra side 119 i den engelske udgave.tilbage

Først forfølger og så discipel

I de lange timer, hvor Saulus var ene med Gud, mindedes han mange af de skriftsteder, som viste hen til Kristi komme. Omhyggeligt genkaldte han sig profetierne med en hukommelse, der var skærpet ved den overbevisning, der havde bemægtiget sig hans sind. Når han tænkte på betydningen af disse profetier, undredes han over sin tidligere blindhed til at forstå, og over den blindhed, jødefolket som helhed havde udvist, og som havde ført til forkastelse af Jesus som den forjættede Messias. Nu syntes pludselig alt så langt lettere at forstå. Han vidste, at hans tidligere fordom og vantro havde formørket hans åndelige fatteevne og havde hindret ham i at erkende Jesus fra Nazaret som profetiernes Messias.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.