As Saul yielded himself fully to the convicting power of the Holy Spirit, he saw the mistakes of his life and recognized the far-reaching claims of the law of God. He who had been a proud Pharisee, confident that he was justified by his good works, now bowed before God with the humility and simplicity of a little child, confessing his own unworthiness and pleading the merits of a crucified and risen Saviour. Saul longed to come into full harmony and communion with the Father and the Son; and in the intensity of his 120 desire for pardon and acceptance he offered up fervent supplications to the throne of grace.

Efterhånden som Saulus fuldstændig overgav sig til Helligåndens overbevisende kraft, så han fejlgrebene i sit liv og erkendte Guds lovs vidtrækkende krav. Han, som havde været en hovmodig farisæer, der stolede på, at han var retfærdiggjort ved sine gode gerninger, bøjede sig nu for Gud så ydmygt og enfoldigt som et lille barn og bekendte sin egen uværdighed, mens han bønfaldt om en korsfæstet og opstanden Frelsers nåde. Saulus længtes efter at komme helt i samfund og samklang med Faderen og Sønnen, og i sit inderlige ønske om tilgivelse og godkendelse opsendte han brændende bønner til nådens trone.