Paul had formerly been known as a zealous defender of the Jewish religion and an untiring persecutor of the followers of Jesus. Courageous, independent, persevering, his talents and training would have enabled him to serve in almost any capacity. He could reason with extraordinary clearness, and by his withering sarcasm could place an opponent in no enviable light. And now the Jews saw this young man of unusual promise united with those whom he formerly persecuted, and fearlessly preaching in the name of Jesus.

Paulus havde tidligere været kendt som en nidkær forkæmper for den jødiske religion og en utrættelig forfølger af Jesu disciple. Modig, uafhængig og udholdende, som han var, ville hans evner og opdragelse have gjort det muligt for ham at gøre fyldest i næsten enhver stilling. Han kunne diskutere med sjælden klarhed og kunne med sin bidende sarkasme stille sin modstander i et langtfra misundelsesværdigt lys. Og nu så jøderne denne unge og usædvanlig lovende mand slutte sig til dem, han tidligere havde forfulgt, og dristigt prædike i Jesu navn.