The light that surrounds the angel fills the cell, but does not rouse the apostle. Not until he feels the touch of the angel's hand and hears a voice saying, "Arise up quickly," 147 does he awaken sufficiently to see his cell illuminated by the light of heaven, and an angel of great glory standing before him. Mechanically he obeys the word spoken to him, and as in rising he lifts his hands he is dimly conscious that the chains have fallen from his wrists.

Fangerummet fyldes af det lys, der omgiver engelen, men det vækker ikke apostlen. Først da han mærker berøringen af engelens hånd og hører en stemme sige: "Stå hurtigt op!" bliver han tilstrækkelig vågen til at se fængslet oplyst af Himmelens lys og en strålende engel stående foran ham. Uvilkårligt adlyder han de ord, der blev talt til ham, og da han løfter hænderne, går det svagt op for ham, at lænkerne er faldet af hans håndled.