The heavenly light faded away, and Peter felt himself to be in profound darkness; but as his eyes became accustomed 148 to the darkness, it gradually seemed to lessen, and he found himself alone in the silent street, with the cool night air blowing upon his brow. He now realized that he was free, in a familiar part of the city; he recognized the place as one that he had often frequented and had expected to pass on the morrow for the last time.


Mesterens efterfølgere kapitel 15. 82.     Fra side 147 i den engelske udgave.tilbage

Udfrielsen fra fængslet

Det himmelske lys svandt bort, og Peter stod pludselig i det dybeste mørke; men efterhånden som hans øjne vænnede sig til mørket, syntes det at sprede sig, og han opdagede, at han stod alene på den stille gade og mærkede den kølige natteluft på sin pande. Nu forstod han, at han var fri og i en velkendt del af byen; han genkendte stedet som et, han ofte havde besøgt, og som han havde ventet næste morgen at skulle passere for sidste gang.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.