Herod knew that he deserved none of the praise and homage offered him, yet he accepted the idolatry of the people as his due. His heart bounded with triumph, and a glow of gratified pride overspread his countenance as he heard the shout ascend, "It is the voice of a god, and not of a man."


Mesterens efterfølgere kapitel 15. 84.     Fra side 151 i den engelske udgave.tilbage

Udfrielsen fra fængslet

Herodes var klar over, at han hverken fortjente deres ros eller hyldest, men alligevel modtog han folkets afgudsdyrkelse som sin ret. Hans hjerte bankede af sejrsfryd, og hans ansigt glødede af tilfredsstillet stolthed, da han hørte dette råb løfte sig: "Det er en guds røst og ikke et menneskes."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.