After the departure of Mark, Paul and Barnabas visited Antioch in Pisidia and on the Sabbath day went into the Jewish synagogue and sat down. "After the reading of the law and the prophets the rulers of the synagogue sent unto 171 them, saying, Ye men and brethren, if ye have any word of exhortation for the people, say on." Being thus invited to speak, "Paul stood up, and beckoning with his hand said, Men of Israel, and ye that fear God, give audience." Then followed a wonderful discourse. He proceeded to give a history of the manner in which the Lord had dealt with the Jews from the time of their deliverance from Egyptian bondage, and how a Saviour had been promised, of the seed of David, and he boldly declared that "of this man's seed hath God according to His promise raised unto Israel a Saviour, Jesus: when John had first preached before His coming the baptism of repentance to all the people of Israel. And as John fulfilled his course, he said, Whom think ye that I am? I am not He. But, behold, there cometh One after me, whose shoes of His feet I am not worthy to loose." Thus with power he preached Jesus as the Saviour of men, the Messiah of prophecy.

Da Markus var draget bort, besøgte Paulus og Barnabas Antiokia i Pisidien, og på sabbatten gik de ind i jødernes synagoge og satte sig dér. "Efter at loven og profeterne var oplæst, sendte synagogeforstanderne bud til dem og lod sige: "Brødre, har I et formaningsord til folket, så sig frem!" Efter denne opfordring til at tale "stod Paulus op og slog til lyd med hånden og sagde: "Israelitiske mænd og I andre, som frygter Gud, hør på mig!" Så holdt han en vidunderlig tale. Han gav sig til at berette om, på hvilken måde Gud havde handlet mod jøderne lige fra deres udfrielse fra den ægyptiske trældom, og hvordan der var blevet lovet dem en Frelser af Davids slægt; og han forkyndte dristigt: "af hans slægt lod Gud, således som han havde forjættet, en Frelser fremstå for Israel det er Jesus. Allerede før hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelses-dåb for hele Israels folk. Og da Johannes var ved at fuldende sit livsløb, sagde han: "Jeg er ikke den, I anser mig for at være. Men se, efter mig kommer der en, hvis skobånd jeg ikke er værdig til at løse." Således prædikede han med kraft om Jesus som menneskers Frelser, den forjættede Messias.