In His parting conversation with His disciples on the night before the crucifixion the Saviour made no reference to the suffering that He had endured and must yet endure. He did not speak of the humiliation that was before Him, but sought to bring to their minds that which would strengthen their faith, leading them to look forward to the joys that await the overcomer. He rejoiced in the consciousness that He could and would do more for His followers than He had promised; that from Him would flow forth love and compassion, cleansing the soul temple, and making men like Him in character; that His truth, armed with the power of the Spirit, would go forth conquering and to conquer.


Mesterens efterfølgere kapitel 2. 18.     Fra side 23 i den engelske udgave.tilbage

Oplæringen af de tolv

I sin afskedssamtale med disciplene aftenen før korsfæstelsen, gjorde Frelseren ingen hentydninger til den lidelse, han havde tålt og endnu måtte tåle. Han talte ikke om den ydmygelse, som ventede ham, men søgte at henlede deres tanker til det, som kunne styrke deres tro og føre dem til at se fremad til den glæde, som venter den, der sejrer. Han frydede sig ved bevidstheden om, at han kunne og ville gøre mere for sine disciple, end han havde lovet dem; at der fra ham ville udstrømme en kærlighed og medlidendhed, som ville lutre sjælens tempel, og gøre mennesker ham lig af sind; at hans sandhed, når den var rustet med Åndens kraft, skulle gå frem sejrende og til sejr.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.