Both Paul and Barnabas had a tender regard for those who had recently accepted the gospel message under their ministry, and they longed to see them once more. This solicitude Paul never lost. Even when in distant mission fields, far from the scene of his earlier labors, he continued to bear upon his heart the burden of urging these converts to remain faithful, "perfecting holiness in the fear of God." 2 Corinthians 7:1. Constantly he tried to help them to become self-reliant, growing Christians, strong in faith, ardent in zeal, and wholehearted in their consecration to God and to the work of advancing His kingdom. 202

Både Paulus og Barnabas tænkte med kærlighed på dem, der nyligt havde taget mod evangeliets budskab ved deres prædiken, og de længtes efter endnu engang at se dem. Paulus slap aldrig denne omsorg. Selv når han var ude på fjerne missionsmarker, langt borte fra skuepladsen for hans tidligere virksomhed, vedblev hans sjæl at bære byrden af at måtte tilskynde disse omvendte til at forblive tro og "gennemføre hellighed i gudsfrygt." 2.Kor. 7,1. Bestandig søgte han at hjælpe dem til at blive selvstændige kristne i stadig udvikling, stærke i troen, brændende i deres iver og helhjertede i deres overgivelse til Gud og til arbejdet for at fremme hans rige.