Amidst the constant storm of opposition, the clamor of enemies, and the desertion of friends the intrepid apostle almost lost heart. But he looked back to Calvary and with new ardor pressed on to spread the knowledge of the Crucified. He was but treading the blood-stained path that Christ had trodden before him. He sought no discharge from the warfare till he should lay off his armor at the feet of his Redeemer.

Midt i den stadige storm af modstand, under fjenders larm og venners svigten, var den uforfærdede apostel næsten ved at tabe modet. Men han lod blikket gå til Golgata og ilede så fremad med fornyet mod for at forkynde sin viden om den korsfæstede. Han vandrede blot ad den samme blodige vej, som Kristus havde vandret før ham. Han søgte ikke at blive fritaget fra striden, før han kunne nedlægge sine våben ved Frelserens fødder.