The first epistle to the Corinthian church was written by the apostle Paul during the latter part of his stay at Ephesus. For no others had he felt a deeper interest or put forth more untiring effort than for the believers in Corinth. For a year and a half he had labored among them, pointing them to a crucified and risen Saviour as the only means of salvation, and urging them to rely implicitly on the transforming power of His grace. Before accepting into church fellowship those who made a profession of Christianity, he had been careful to give them special instruction as to the privileges and duties of the Christian believer, and he had earnestly endeavored to help them to be faithful to their baptismal vows.

Dette kapitel er bygget op over det første brev til korintherne

Det første brev til menigheden i Korint blev skrevet af apostlen Paulus under den sidste periode af hans ophold i Efesus. Der var ingen, for hvem han nærede dybere interesse, eller for hvem han gjorde sig større anstrengelser, end de troende i Korint. Han havde arbejdet iblandt dem i halvandet år og vist dem hen til en korsfæstet og opstanden Frelser som den eneste vej til frelse og han havde formanet dem til at stole ubetinget på hans nådes forvandlende kraft. Før han optog dem, der bekende sig som kristne, i menighedens samfund havde han været omhyggelig med at belære dem om den kristne troendes rettigheder og pligter; og han havde oprigtigt forsøgt at hjælpe dem til at være tro mod løfterne ved deres dåb.