In the epistle to the Hebrews is pointed out the single-hearted purpose that should characterize the Christian's race for eternal life: "Let us lay aside every weight, and the sin which doth so easily beset us, and let us run with patience the race that is set before us, looking unto Jesus the author and finisher of our faith." Hebrews 12:1, 2. Envy, malice, evil thinking, evilspeaking, covetousness--these are weights that the Christian must lay aside if he would run successfully the race for immortality. Every habit or practice that leads into sin and brings dishonor upon Christ must be put away, whatever the sacrifice. The blessing of heaven cannot attend any man in violating the eternal principles of right. One sin cherished is sufficient to work degradation of character and to mislead others.

I Hebræerbrevet udpeges der det sande formål, som burde kendetegne den kristnes væddekamp for at vinde evigt liv: "Så lad da også os lægge alt det bort, som tynger og synden, som så let hilder os og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender." Heb. 12,1-2. Misundelse, ondskab, onde tanker, slet tale, gerrighed, dette er, hvad der tynger og hvad den kristne må skille sig af med, hvis han lykkeligt skal fuldende løbet om evigt liv. Enhver vane eller skik, der fører til synd og bringer skam over Kristus, må opgives, koste, hvad det vil! Himmelens salighed kan ikke opnås af noget menneske, der trodser de evige begreber om retfærdighed. En synd, man stadig dyrker, er nok til at nedbryde karakteren og vildlede andre.