Men are tempted to use their means in self-indulgence, in the gratification of appetite, in personal adornment, or in the embellishment of their homes. For these objects many church members do not hesitate to spend freely and even extravagantly. But when asked to give to the Lord's treasury, to carry forward His work in the earth, they demur. Perhaps, feeling that they cannot well do otherwise, they dole out a sum far smaller than they often spend for needless indulgence. They manifest no real love for Christ's service, no earnest interest in the salvation of souls. What marvel that the Christian life of such ones is but a dwarfed, sickly existence!


Mesterens efterfølgere kapitel 32. 179.     Fra side 338 i den engelske udgave.tilbage

En gavmild menighed

Mennesker lader sig friste til at bruge deres penge til fornøjelser, til nydelser af forskellig slags, til personligt brug eller til forskønnelse af deres hjem. Mange menighedsmedlemmer betænker sig ikke på hertil at bruge rigeligt af penge, ja, at ødsle med dem. Men hvis man beder dem om at give til Herrens skatkammer for at fremme hans arbejde på jorden, får de betænkeligheder.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.