One of the greatest of human teachers, Paul cheerfully performed the lowliest as well as the highest duties. When in his service for the Master circumstances seemed to require it, he willingly labored at his trade. Nevertheless, he ever held himself ready to lay aside his secular work, in order to meet the opposition of the enemies of the gospel, or to 355 improve a special opportunity to win souls to Jesus. His zeal and industry are a rebuke to indolence and desire for ease.

Skønt Paulus var en af menneskehedens største lærere, udførte han med glæde de ringeste såvel som de højeste pligter. Når omstændighederne syntes at kræve det i Mesterens tjeneste, arbejdede han villigt ved sit håndværk. Men alligevel var han altid rede til at lægge sit timelige arbejde fra sig for at gendrive modstanden fra evangeliets fjender eller for at udnytte en særlig lejlighed til at vinde sjæle for Jesus. Hans iver og flid er en irettesættelse mod dovenskab og magelighed.