Even though Israel rejected His Son, God did not reject them. Listen to Paul as he continues the argument: "I say then, Hath God cast away His people? God forbid. For I also am an Israelite, of the seed of Abraham, of the tribe of Benjamin. God hath not cast away His people which He foreknew. Wot ye not what the Scripture saith of Elias? how he maketh intercession to God against Israel, saying, Lord, they have killed Thy prophets, and digged down Thine altars; and I am left alone, and they seek my life. But what saith the answer of God unto him? I have reserved to Myself seven thousand men, who have not bowed the knee to the image of Baal. Even so then at this present time also there is a remnant according to the election of grace."

Men skønt Israel forkastede Guds Søn, forkastede han ikke dem. Hør, hvad Paulus siger, da han fortsætter denne tankegang: "Jeg spørger nu: har Gud da forskudt sit folk? Nej, langtfra! Også jer er jo israelit, af Abrahams slægt, af Benjamin stamme. Gud har ikke forskudt sit folk, som han forud kendte. Eller ved I ikke, hvad skriften siger i fortællingen om Elias? hvorledes han anklager Israel for Gud: "Herre! dine profeter har de ihjelslået, dine altre har de nedbrudt, jeg alene er tilbage og nu står de mig efter livet." Men hvordan lyder det guddommelige svar til ham? "Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage, som er mine og som ikke har bøjet knæ for Baal." Således er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådesudvælgelse." Rom. 11,1-5.