They could speak the name of Jesus with assurance; for was He not their Friend and Elder Brother? Brought into close communion with Christ, they sat with Him in heavenly places. With what burning language they clothed their ideas as they bore witness for Him! Their hearts were surcharged with a benevolence so full, so deep, so far-reaching, that it impelled them to go to the ends of the earth, testifying to the power of Christ. They were filled with an intense longing to carry forward the work He had begun. They realized the greatness of their debt to heaven and the responsibility of their work. Strengthened by the endowment of the Holy Spirit, they went forth filled with zeal to extend the triumphs of the cross. The Spirit animated them and spoke through them. The peace of Christ shone from their faces. They had consecrated their lives to Him for service, and their very features bore evidence to the surrender they had made.


Mesterens efterfølgere kapitel 4. 29.     Fra side 46 i den engelske udgave.tilbage

Pinsen

De kunne nævne Jesu navn med fortrøstning, for var han ikke deres ven og ældre broder? I deres nære samfund var de sammen med ham i det himmelske. Hvilke brændende ord iklædte de ikke deres tanker, når de vidnede om ham! Deres hjerter strømmede over af en kærlighed til mennesker, der var så rig, så dyb og så vidtrækkende, at den drev dem til at vandre til verdens ende for at vidne om Kristi magt. De var opfyldt af en inderlig længsel efter at fremme den gerning, han havde begyndt. De fattede, i hvor stor gæld de stod til Himmelen, og hvor ansvarsfuld deres opgave var. Styrkede ved Helligåndens gave gik de ud, fulde af iver for at udbrede korsets sejrsbudskab. Ånden opildnede dem og talte gennem dem. Kristi fred strålede fra deres ansigter. De havde helliget deres liv til hans tjeneste, og selv deres ansigter vidnede om deres overgivelse til ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.