Daylight had now fully come, but they could see nothing by which to determine their whereabouts. However, "they discovered a certain creek with a shore, into the which they were minded, if it were possible, to thrust in the ship. And when they had taken up the anchors, they committed themselves unto the sea, and loosed the rudder bands, and hoisted up the mainsail to the wind, and made toward shore. And falling into a place where two seas met, they ran the ship aground; and the fore part stuck fast, and remained unmovable, 445 but the hinder part was broken with the violence of the waves."


Mesterens efterfølgere kapitel 42. 236.     Fra side 444 i den engelske udgave.tilbage

Rejsen og skibbruddet

Nu var dagslyset helt brudt igennem, men de kunne ikke se noget, hvoraf de kunne afgøre, hvor de befandt sig. Imidlertid "lagde de mærke til en vig med en forstrand, hvor de besluttede om muligt at sætte skibet på grund. Derpå kappede de ankrene og lod dem blive i søen, og samtidig løste de rortovene og satte forsejlet til for vinden og holdt ind mod strandbredden. De stødte da på et rev med dybt vand på begge sider og der lod de skibet løbe på grund og forstavnen borede sig fast og var ikke til at rokke, men bagstavnen sloges efterhånden i stykker af brændingen."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.